Nordisk vandretur langs Svinklovene

Svinkløveren er et sted jeg har hørt om i forbindelse med serien Badehotellet, men jeg vidste ikke at området omkring er fantastisk at vandre i – i stormvejr!

Jeg tog sammen med K dertil sen aften efter at vi begge havde fri fra arbejde. Vi havde taget vores tasker med og pakket bilen med dyner og tæpper, så vi kunne overnatte derude og komme tidligt op. Klokken midnat ramte vi området, herfra overnattede vi bag i bilen og var friske og udhvilet klokken tidlig morgen.

overnatning i bilen

Vejret var overskyet og der stormede helt vildt. Personligt giver det disede, kolde vejr et kick for mig. Jeg får en eller anden hjemmebrygget nordisk følelse som jeg syntes er vanvittigt fedt! Der er noget ved de kolde farver, kulden og vinden som gør at det hele bliver lidt mere råt og vildt. Her beviser vestkysten endnu engang at den kan levere alt fra sol og sommer til rå og barske oplevelser.

Vandreturen startede på parkeringspladsen tæt på Lyngmøllen ved Grønne strand. Herfra gik vi ned på stranden og vandrede nord på langs kystlinjen.

kysten langs Svinklovene
Nordiske Vibes

Efter at have gået langs stranden noget tid var vi så heldige at opleve en lille sæl der lå på bredden. Den havde opdaget os på lang afstand og var hurtig til at søge ned i vandet for at skjule sig. Kort efter dette gik vi op i klitterne langs stranden og forsatte med at gå. Naturen her er ret kuperet og virkelig fedt at gå i. Det er flot for øjet at gå her, og du har også mulighed for at se heste som går indhegnet i de store klitter/hede arealer.

sæl på flugt
sæl på flugt
sæl på flugt

Efter lidt tid kom vi pludselig til det berømte badehotel. Selve hotellet er ikke noget der siger mig det vilde, men omgivelser omkring det er smukke.

Vi valgte herfra at søge mere ind mod land og gå i en bue hele vejen tilbage til vores start point. Herfra gik vi oppe på toppen af de klitter og bakker som vi før gik nede foran, langs stranden.

naturen her er rå og fantastisk
op i klitterne det går
landskabet er fantastisk

Der er ikke en specifik vandrerute som man skal følge på denne tur. Med andre ord, du kan ikke gøre noget forkert. Det er selve hele området der er fantastisk og gå i, så det er helt op til en selv hvor og hvordan man vil gå der. Oplevelsen vil du få uanset hvordan du vælger turen.

op det går
udsigtspost ud over havet.

Jeg kan klart anbefale dette område, og især i dårligt vejr. Naturen her er skabt til at give den vilde nordiske følelse!

Da vi kom retur, fortsatte vi op i et lille skovareal. Her camperede vi og lavede morgenmad på vores trangiakøkken. Det blev til både æg, pølser og kaffe. En perfekt start på dagen!

madlavning i skoven efter et par timers vandretur.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Create your website with WordPress.com
Kom igang
%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close